Kommunerne og regionerne er de absolut mest centrale aktører i nutidens velfærdsmodel – og vil fortsætte med at være det i fremtiden. Men fremtidens velfærd stiller store krav til nye måder at tilgå og løse velfærdsudfordringerne, og mange kommuner og regioner kæmper med at finde løsninger på nogle af de nye velfærdsmæssige udfordringer, som opstår og udvikler sig i disse år.

Uanset hvordan jeg hjælper jer, arbejder jeg med afsæt i principperne for fremtidens velfærd, som du kan finde her. Nedenstående er blot eksempler på, hvordan jeg kan hjælpe jer, og jeg tager altid udgangspunkt i jeres konkrete situation.

Oplægsholder/workshop

Har I brug for en oplægsholder til f.eks. et ledelsesseminar, kan det skræddersys til netop jeres behov. Et enkeltstående oplæg om fremtidens velfærd vil typisk vare 30-60 min., men jeg tilbyder også halv- og heldags workshops, hvor jeg med afsæt i et oplæg om fremtidens velfærd zoomer ind på netop jeres udfordringer. Jeg har stor erfaring med at facilitere forløb for chef- og ledelsesgrupper.

Tematisk workshops

Er I interesseret i at finde løsninger på konkrete velfærdsområder, kan jeg skræddersy et forløb til netop jer. Det kunne f.eks. have fokus på, hvordan I lokalt kan arbejde med at håndtere stigende mistrivsel blandt børn og unge, eller hvordan I styrker samarbejdet med civilsamfundet. Jeg hjælper jer med at skabe en fælles forståelse af problemets kerne og med afsæt i best practice at udvikle eksperimenter, som kan forbedre jeres praksis. 

Strategiforløb

Har I brug for at fastlægge strategien på et velfærdsområde, kan jeg hjælpe jer med alt fra problemforståelse, analyse, scenarieudvikling og strategiske til- og fravalg. Processen tilrettelægges sammen med jeres ledelsesgruppe og stab. Som en integreret del af processen arbejder jeg med, hvordan I skaber bedre velfærd i samspil med andre aktører, fx civilsamfundet. 

Partnerskaber

Nogle af de kommuner og regioner, der for alvor har formået at nytænke velfærden, har etableret lokale partnerskaber, og erfaringerne med sådanne partnerskaber er gode, særligt internationalt set. At etablere et partnerskab giver jer mulighed for at nå ud til nye samarbejdspartnere – og eksisterende samarbejdspartnere på nye måder. Igennem lokale partnerskaber vil man ofte forsøge at adressere en konkret, velfærdsmæssig problemstilling ved at aktivere nye samfundsmæssige ressourcer, og jeg kan hjælpe jer med alle skridt i processen.