Fremtidens velfærd
Danmark er verdenskendt for sin universelle velfærdsmodel, der sikrer, at alle borgere har adgang til en bred vifte af offentlige serviceydelser, f.eks. gratis sundhedspleje, uddannelse, attraktive arbejdsløsheds- og pensionsordninger samt socialhjælp. Modellen bygger på principper om solidaritet, økonomisk omfordeling og en veludviklet velfærdsstat og tilstræber i international sammenligning et samfund med høj social lighed. Velfærdsstaten har været en enorm succes, og Danmark har i mange år været et foregangsland på velfærdsområdet.
Men modellen er under pres. Borgernes forventninger til velfærdsydelserne er vokset over tid, og det er i stigende grad vanskeligt for velfærdsstaten at honorere de krav og forventninger, borgerne har. Det skyldes ikke mindst, at det økonomiske fundament under velfærdsstaten er under pres, bl.a. som følge af en stødt voksende skævhed mellem det private og offentlige forbrug og pga. stærkt stigende udgifter til specifikke velfærdsydelser f.eks. på det specialiserede socialområde.
I disse år kan man få indtrykket af, at velfærdsstaten som vi kender den, er under afvikling. Ventelisterne stiger, kvaliteten falder, og forskellen mellem samfundets stærkeste og svageste bliver gradvist større. Man behøver blot at åbne dagens avis for at blive mødt med historier om velfærdsmodellens svigt, udfordringer og begrænsninger. Udviklingen er paradoksal, fordi den økonomiske og teknologiske udvikling burde understøtte det modsatte.
Der er tre grunde til, at vores velfærdsstat ikke arbejder for os i dette århundrede. For det første står vi overfor store sociale udfordringer, som man ikke forudså, da velfærdsstaten blev udformet. For det andet har vi en omsorgskrise. Og for det tredje har vi ikke håndteret fattigdom og ulighed tilstrækkeligt godt.
En ny type velfærd ser dagens lys
Der er dog også en anden, mere positiv fortælling: en spirende fremkomst af en ny og mere fremtidssikret velfærd. En ny velfærd, der genopliver de oprindelige principper om solidaritet og de stærkeste skuldre. En ny velfærd, hvor velfærden ikke alene er noget, der produceres af staten, regionerne og kommunerne, men som også formes og udvikles af borgerne selv. En ny velfærd, hvor vi engagerer os mere i hinanden.
Den nye velfærd ser vi eksempler på, når civilsamfundet spiller en mere aktiv rolle i at medskabe velfærden, eller når man lokalt genopfinder naboskabet. Når borgerne selv overtager ledelsen af den lokale skole, eller når brugerne af et socialt tilbud er med til at forme rammerne.
Endnu ser vi kun begyndende tegn på fremkomsten af den nye velfærd, men udviklingen er interessant, fordi den kan være med til at fremtidssikre vores velfærdsmodel. Det kan den, fordi den skærper bevidstheden om, hvilke velfærdsydelser, der reelt er behov for, at stat, region og kommune tager sig af, og hvilke opgaver, der bedst løses i forpligtende fællesskaber mellem borgerne. En sådan skærpet forståelse kan både bidrage til en genforhandling af borgernes forventninger til velfærden, en ny opgaveforståelse og prioritering af de sparsomme økonomiske ressourcer.
Principper for fremtidens velfærd
Vi kan ikke endnu tale om en ny velfærdsmodel, for den nye type velfærd viser sig mest i glimt og i periferien af den klassiske velfærd. Men vi er nødt til at starte debatten om, hvordan fremtidens velfærdsmodel skal se ud.
Jeg har udviklet otte principper, der kan fungere som et afsæt for denne debat:
1. Fremtidens velfærd skal gøre en reel forskel for borgerne
Det kan lyde banalt og åbenlyst, men en påstand kan være, at en stor del af den velfærd, vi producerer i dag, ikke gør en mærkbar forskel for borgerne, fordi den er udviklet ud fra en one size fits all logik, som ikke i tilstrækkelig høj grad tager højde for den unikke borgers situation eller for kompleksiteten i velfærdsudfordringerne. Bagsiden af de universelle velfærdsrettigheder kan derfor være, at de rettigheder, borgerne har, faktisk ikke er det, de har behov for. Vi er nødt til at finde ind til kernen i dét, der gør en forskel for den enkelte borger.
2. Fremtidens velfærd er relationel
Hvor den klassiske velfærdsmodel er ydelsesfokuseret, er den nye velfærdsmodel mere relationel og understreger betydningen af forbundethed. Den nye velfærd har mere fokus den de menneskelige aspekter af velfærden, hvor den klassiske velfærdsmodel har en mere produktions- og ydelsesbaseret tilgang. Udfordringer som f.eks. ensomhed og social eksklusion kan kun løses med en mere relationel tilgang til opgaveløsningen, der i højere grad har fokus på den menneskelige faktor. Vi skal kort sagt have mindre system og mere fællesskab.
3. Fremtidens velfærd skal forebygge fremfor at afhjælpe
Den nuværende velfærdsmodel er problemfokuseret og har til formål at løse de udfordringer, der løbende opstår i samfundet. Men modellen har desværre den bagside, at den aldrig får taget fat om nældens rod og får forebygget, at nye velfærdsproblemer opstår. Der er brug for at udvikle en ny velfærdsmodel, som i højere grad fokuserer på forebyggelse og resiliens, og der skal udvikles nye incitamentsstrukturer, der reelt understøtter forebyggelse f.eks. gennem strategisk brug af sociale investeringer.
4. Fremtidens velfærd skabes i krydsfeltet mellem sektorer
I den klassiske velfærdsmodel bliver velfærden i høj grad produceret af stat, region og kommune i et klassisk opgavehierarki, mens civilsamfundet er overladt til en perifer rolle. Men de velfærdsudfordringer, vi i dag står overfor, er af en sådan karakter, at ingen aktør kan lykkes alene. Skal vi f.eks. skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, er det afgørende, at både region, kommune og civilsamfund bliver en del af løsningen. Det er der heldigvis flere og flere eksempler på, men erfaringen er også, at det er svært at lykkes med i praksis.
5. Fremtidens velfærd har mindre suboptimering
Et af de måske allerstørste potentialer ved fremtidens velfærdsmodel ligger i at undgå den suboptimering, der i høj grad præger den nuværende velfærdsmodel, hvor de enkelte enheder (fx en kommune) forsøger at optimere deres egen del af velfærdsproduktionen uden – groft sagt – at orientere sig i, hvilke potentielle, negative konsekvenser deres beslutninger kan have for den samlede velfærdsproduktion. Der er brug for en ny velfærdsmodel, som i højere grad fokuserer på den samlede velfærd fremfor produktionen i de enkelte enheder. Det kræver en styrket tværgående dialog og løbende, fælles prioritering.
6. Fremtidens velfærd bygger på en høj grad af tillid og autonomi
Lidt hårdt sagt er borgerne og de fagprofessionelle medarbejdere statister i den nuværende velfærdsmodel. Råderummet for, hvilke beslutninger, der kan træffes af de fagprofessionelle eller borgeren selv, er efterhånden så småt, at det i sig selv er en trussel mod den eksisterende velfærdsmodel, fordi dygtige fagprofesionelle forlader deres fag. Der er brug for at skabe et velfærdsmiljø, hvor der hurtigt og smidigt kan træffes beslutninger til gavn for borgerne gennem en mindre hierarkisk og bureaukratisk organisering. Det kræver en høj grad af tillid og autonomi.
7. Fremtidens velfærd bygger på eksisterende viden – men er hypotesedrevet og eksperimenterende
At udvikle en ny velfærdsmodel betyder ikke, at vi skal forkaste alt ved den gamle model og den måde, vi i dag skaber velfærd. Tværtimod. Vi skal bygge fremtidens velfærd på et fundament af det, vi allerede ved virker, men i søgen efter nye velfærdsløsninger er vi samtidig nødt til at arbejde mere hypotesedrevet og eksperimenterende. Vi skal turde at spørge ’hvad nu hvis?’ og kunne afprøve nye idéer med afsæt i eksisterende viden. Nye udfordringer kræver nye løsninger, og innovationskraften på tværs af sektorerne skal styrkes.
8. Fremtidens velfærd er datadrevet og digital
Danmark er et af de lande i verden, hvor vi ved mest om borgerne – på godt og ondt. Vi har enorme mængder data til rådighed, og vi har en meget høj grad af digitalisering af vores samfund. I udviklingen af fremtidens velfærd er vores veludviklede registrering af data og høje grad af digitalisering et potentiale, som vi bør investere mere i at realisere. Mulighederne i brugen af AI i udviklingen af nye velfærdsløsninger er enorme, men også forbundet med svære etiske dilemmaer, som alle velfærdens aktører fremover kommer til at skulle forholde sig til.
Principperne skal ses som et afsæt for den nødvendige debat om fremtidens velfærd og må gerne udfordres og udforskes. I løbet af efteråret og vinteren 2024 udfoldes principperne yderligere i samarbejde med dygtige, eksterne samarbejdspartnere. Hvis du er interesseret i at tænke med, så tøv ikke med at kontakte mig.
At forme fremtidens velfærd kræver en enorm omstilling af den måde vi tænker, skaber og udvikler velfærden. Det er en svær rejse, men de første skridt er allerede taget og kan fungere som inspiration for andre, der vil med på rejsen. Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer her.
Du kan finde principperne som PDF her: Principper for fremtidens velfærd. De kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål med angivelse af espersenlyager.dk som kilde.