Fondene spiller en stadigt mere central rolle i velfærdsudviklingen. Det skyldes både, at fondenes uddelinger på velfærdsområdet er i markant vækst, men også at flere og flere fonde har opbygget en stor viden og udviklingskapacitet. En del fonde arbejder i dag med systemisk forandring, hvor formålet er at skabe mere bæredygtig velfærd, og det stiller nye krav til fondenes måde at agere på.
Uanset hvordan jeg skal hjælpe jer, arbejder jeg med afsæt i principperne for fremtidens velfærd, som du kan finde her. Nedenstående er blot eksempler på, hvordan jeg kan hjælpe jer, og vi tager altid udgangspunkt i jeres konkrete situation.
Analyse
Overvejer I at engagere jer på et nyt problemfelt, kan jeg hjælpe jer med at analysere udfordringer, potentialer, relevante samarbejdspartnere etc. På fondsområdet kan der være en tendens til red ocean, hvor enkeltstående samfundsproblemer får stor opmærksomhed. Det kan føre til, at det kan være vanskeligt at investere midlerne effektivt. Jeg kan hjælpe jer med at vurdere, om et problemfelt er strategisk interessant for jer at bevæge sig ind på og hjælpe jer med at fastlægge jeres uddelings- eller forandringsstrategi.
Pipeline og kortlægning
At have en stærk pipeline af investeringsmuligheder er centralt for enhver uddelende fond. Men det kan være vanskeligt at være opsøgende, når man samtidig må fastholde rollen som bevillingsgiver. Jeg kan hjælpe jer med at få kontakt til potentielle bevillingsmodtagere enten direkte eller indirekte. Jeg kan hjælpe jer med at analysere de rigtige samarbejdspartnere, og jeg kan bidrage til opbygningen af en god pipeline og en højere kvalitet i ansøgningerne.
Strategiforløb
Har I brug for at fastlægge uddelingsstrategien, kan jeg hjælpe jer med alt fra problemforståelse, analyse, scenarieudvikling og strategiske til- og fravalg. Processen tilrettelægges sammen med jeres ledelsesgruppe og stab og vil typisk også indebære dialog med eksterne interessenter.
Partnerskaber og alliancer
En række fonde bevæger sig væk fra uddelingsstrategier, der fokuserer på enkeltstående bevillinger til i højere grad at fokusere på opbygningen af strategiske partnerskaber og alliancer. Jeg kan hjælpe jer med at analysere, om et partnerskab eller en alliance er det rette for jer, og jeg kan identificere de rette samarbejdspartnere og sikre, at partnerskabet eller alliancen får størst mulig gennemslagskraft. Partnerskaber og alliancer er særligt interessante, hvis I er optaget af systemisk forandring.
Kvalitativ evaluering
Jeg kan hjælpe jer med at gennemføre kvalitative evalueringer af programmer, indsatser eller andet, hvor målet er at kortlægge og dokumentere læring. Evalueringer gennemføres altid i tæt dialog med jer, så vi sammen sikrer, at I opnår det, I gerne vil, med evalueringen.