Mange NGOer er optaget af at indtage en mere central rolle i udviklingen af fremtidens velfærd, men det kan ofte være svært at finde ud af, hvordan man rykker fra periferien og ind i velfærdens kerne, og ofte handler dét om strategi, ledelse og organisering. Jeg kan hjælpe jer med at tage rejsen mod at blive en mere central velfærdspartner for f.eks. kommuner og fonde.

Uanset hvordan jeg skal hjælpe jer, arbejder jeg med afsæt i principperne for fremtidens velfærd, som du kan finde her. Nedenstående er blot eksempler på, hvordan jeg kan hjælpe jer, og jeg tager altid udgangspunkt i jeres konkrete situation.

Oplægsholder/workshop

Har I brug for en oplægsholder til f.eks. et bestyrelsesseminar, kan det skræddersys til netop jeres behov. Ofte kan man komme rigtig langt på en workshop, hvor vi også zoomer ind på jeres aktuelle udfordringer og potentialer.

Ledelsessparring

Som leder i en NGO er man ofte ret alene med sine udfordringer, og man kan savne nogen at sparre med både strategisk og om de konkrete opgaver, man står med. Jeg tilbyder NGO-ledere konkret sparring og coaching, der tager udgangspunkt i netop jeres situation. Sammen aftaler vi, hvordan forløbet skal se ud.

Strategiprocesser

At arbejde med strategi er en kompleks og krævende proces. Ofte giver det stor værdi at have en ekstern facilitator på, som kan frisætte ledelsen til at kunne indgå fuldt ud i strategidrøftelserne. Det vigtigste i strategiprocessen er sjældent selve produktet, men mere de valg og fravalg, man gør sig undervejs i processen. Jeg kan hjælpe jer med at blive skarpe på, hvordan lige netop jeres organisation skaber værdi. Og endnu vigtigere: hvordan I kan skabe endnu større værdi sammen med andre.

Jeg samarbejder ofte med andre konsulenter med supplerende kompetencer, og jeg trækker på et bredt netværk af erfarne strategikonsulenter og ledere, så I får lige nøjagtigt den proces, I har behov for. 

Fondsansøgning og forretningsudvikling

At sikre midler til sine udviklingsplaner eller drift er ofte én af de ting, NGOer kæmper allermest med. Med min unikke erfaring fra både fondsverdenen og civilsamfundet og dokumenterede succes kan jeg hjælpe jer med at sikre det økonomiske fundament, der er nødvendigt for at kunne gøre en forskel. Jeg kan enten fungere som strategisk sparringspartner eller hjælpe jer med at udarbejde konkrete ansøgninger.     

Fast udviklingspartner

Mange NGOer har ikke råd til at ansætte en egentlig udviklingschef, og mange kæmper med blot at få driften til at hænge sammen i hverdagen. Jeg kan tilbyde jer at blive fast tilknyttet som udviklingspartner i en længere periode, f.eks. en dag om ugen. På den måde kan jeg komme helt tæt på jeres organisation og hjælpe jer til det næste niveau. Jeg tilbyder nogle meget attraktive vilkår som fast udviklingspartner. 

 

Search og rekruttering

Det kan være svært at finde de rette mennesker til at lede en sag. Jeg har succesfuld erfaring med at finde de rette kandidater uanset om der er tale om ledere, bestyrelsesmedlemmer eller faglige medarbejdere, og jeg kan bistå jer i processen helt fra udarbejdelse af jobprofil til gennemførsel af samtaler og forhandlinger med de udvalgte kandidater.